Book Trænings-/ Friløbsareal
Original price was: 50,00 kr..25,00 kr.Current price is: 25,00 kr..
Pr. time.
HALV PRIS HELE MAJ MÅNED!
Friløbs- og træningsareal
Midtfyns Hundecenters friløbs- og træningsareal skal være hundens legeplads.
Her er der mulighed for at slippe sin hund løs på ca. 10.000 m2 indhegnet areal med ro i maven, uanset om hunden har et stabilt indkald, fungerer med andre hunde eller man som ejer bare foretrækker at have stedet for sig selv.
Arealet er indhegnet med galvaniseret vildthegn med en højde på ca. 165 cm.
Hegnet er sikret i bunden med mindre masker end højere oppe og 5-10 cm ombuk ind mod banen langs jorden som er forankret så hegnet ikke kan skubbes op – så selv de mest kreative udbrydere skulle få deres sag for (selvom vi selvfølgelig foretrækker at man bestræber sig på ikke at lade hunden udfordre dette unødigt).
Vi vil løbende udvikle arealet med legeredskaber, beplantning og andet som gør det spændende for hundene at udforske området.
Vi glæder os til at se dig og din hund.
Lejebetingelser:
- Brug af arealet er på eget ansvar, og Midtfyns Hundecenter kan ikke drages til ansvar for skader på hund eller fører.
- Hunde som færdes på arealet forventes at være vaccineret og i øvrigt sunde og raske.
Viser din hund tegn på sygdom, bedes I blive hjemme af hensyn til evt. smittefare for arealets øvrige brugere. - Ryd op efter dig selv og din hund
Saml venligst efterladenskaber op efter din hund og brug de opsatte skraldespande.
Hjælp også gerne andre som skulle have ”glemt” dette, hvis du støder på efterladenskaber som ikke lige er tabt af din hund – vi kan alle overse noget. - Pas på vores ting – lad ikke hunde stå op ad hegnet, bide i ting som ikke er beregnet til det og graver hunden huller, vil vi meget gerne at de bliver dækket til igen inden I forlader arealet.
- Går noget i stykker under brug eller opdager du skader på hegn eller inventar, så kontakt venligst Midtfyns Hundecenter hurtigst muligt, så skaderne kan udbedres.
- Hunde skal føres i snor udenfor indhegnede arealer, uanset om de er under fuld kontrol eller det ”bare” er mellem bil og indhegning.
- Hvis der er andre på arealet når du ankommer, skal hunden(e) blive i bilen indtil lejeren før har forladt arealet og hunden(e) er kommet i deres bil – ikke alle hunde bryder sig om andres selskab, hvilket SKAL respekteres.
- Booking af arealet betales online ved bookning, og bookede tider er først reserveret når betalingen er gennemført.
- Man har først adgang til arealet fra starttidspunktet for den bookede tid og det forventes, at man har forladt arealet 5 min før tiden udløber, så der er frit til at næste lejer kan komme til, når deres tid begynder.
- Aflysning af bookingen kan kun ske ved at kontakte Midtfyns Hundecenter direkte. Ved mindre end 24 timer før bookingstart tilbagebetales areal leje ikke, med mindre dette skyldes ekstraordinære omstændigheder. Evt. tilbagebetaling bliver modregnet et gebyr på 10%
- Enkeltbookinger kan aflyses af Midtfyns Hundecenter (minimum 2 uger før), hvis der laves heldagsarrangementer på den pågældende dag.
Sker dette tilbagebetales lejen til fulde. - Medbring vand og vandskål til din hund så din hund kan få noget at drikke mens I bruger arealet, særligt i den varme tid.